Om Piemonte Vin

Mød os

Hvem er Piemonte Vin?

Vi er otte gode venner – Jan, Hoff, Klinck, Anders, Hagemann, Andreas, Jimmy og Holme – samlet om en fælles passion for god mad, sublim vin og oplevelser, der er værd at huske. Idéen til Piemonte Vin tog for alvor form på vores årlige ture til Norditalien. Særligt Piemonte har fået en helt særlig plads hos os, efter mange besøg i de støvede kældre i Neive, ture gennem vinmarkerne i Serralunga d’Alba og lange middage i Alba og resten af regionen.

Vi er ikke klassiske vinimportører. Vi er først og fremmest livsnydere med stor respekt for håndværket, historierne bag flaskerne og de mennesker, der skaber vinen. Piemonte Vin er startet, fordi vi gerne vil dele de bedste fund fra vores rejser med andre, der sætter pris på god vin og godt selskab.

Derfor udvælger vi vores vine personligt og med stor omhu. Når du handler hos os, handler du med otte venner, der selv har smagt, udvalgt og haft flaskerne i hånden – og som kun tager de vine med hjem, vi også selv har lyst til at sætte på bordet.

Vores koncept

Vin mellem venner

Vores filosofi er helt enkel: Vi vil hente den vin hjem, som vi selv elsker at drikke, og vi vil gøre den tilgængelig for vores venner, bekendte og ligesindede livsnydere til den absolut skarpeste pris. Vi har vendt den traditionelle vinforretning på hovedet, og vores koncept bygger på to klare principper:

Fællesskab frem for profit

Vores vinfirma er ikke sat i verden for, at vi skal tjene millioner. Vores primære drivkraft er glæden ved at dele fantastiske vinoplevelser, koble den gode historie på glasset og skabe fede oplevelser sammen med jer. Fordi vi ikke skal leve af enorme avancer, kan vi sende besparelsen direkte videre til vores medlemmer.

Købekraft og direkte import

De små, kompromisløse vinhuse i Piemonte har ofte svært ved at finde vej til de store supermarkedshylder i Danmark. Vi opsøger dem direkte på vores ture, smager kælderen igennem og henter vinen hjem i partier uden fordyrende mellemled. For at sikre de bedste priser fra bønderne samler vi vores indkøb og arbejder med forudbestillinger og kvartalsvise leveringer.

Er du fyldt 18 år?

Du skal være fyldt 18 år for at besøge og handle hos Piemonte Vin ApS

Ved at fortsætte bekræfter du, at du er fyldt 18 år.